Vi tilbyder blandt andet øjenundersøgelser for:

  • Sukkersyge
  • Grøn stær
  • Grå stær
  • Efterstær
  • Øjenlågslidelser
  • Tårevejslidelser
  • Forkalkninger (AMD)
  • Børneundersøgelser
  • Generel syns- og øjenvurdering

Når du bestiller en tid, vil sekretæren spørge til dine symptomer samt øvrige relevante oplysninger. Udfra disse laver personalet og evt. lægen en undersøgelsesplan. Når du ankommer til klinikken skal din ankomst registreres ved at du selv fører dit sygesikringskort igennem vores ankomststander. Herefter bedes du tage plads i venteområdet. Personalet vil efterfølgende kalde dig ind til undersøgelse. Her vil du som regel få målt synsstyrke, brillestyrke samt øjentrykket. I mange tilfælde skal du efterfølgende have nogle øjendråber for at udvide pupillen, således lægen bedre kan se ind i øjet og det tager ca. 10-30 min før at dråberne har haft tilstrækkelig effekt. I den periode venter du i klinikkens venteværelse ind til du skal ind til videre undersøgelse. Du skal være opmærksom på at der skal gå 2-3 timer efter du har fået pupiludvidende dråber før du må køre bil igen. 

Fotografering af øjenbaggrunden og øjets nethinde bliver ofte benyttet til øjenundersøgelse. Dels som dokumentation og dels som kontrol og diagnostisk af nethindens sygdomme herunder sukkersyge, alderesrelateret macula degeneration (AMD) samt grøn stær. For at opnå et billedes af tilstrækkelig god kvalitet, foregår fotografering efter pupiludvidelse. Der er kortvarig blænding efter undersøgelsen på grund af blitzlys, men er ufarlig.

Denne undersøgelse bruges til at lave en detaljeret scanning med lys af nethindens og synsnervens opbygning. OCT benyttes til undersøgelse af en lang række øjensygdomme herunder AMD, sukkersyge, hul på nethindens gule plet, arvævsdannelse på nethinden samt hævelser på nethinden. Ved OCT opnås et detaljeret tværsnitsbillede af nethindens lag. Efter at få dryppet øjne for at udvide pupillen, placeres dit hoved på en hageholder så du lettere kan holde det stille og scanningen foretages. Undersøgelsen tager 1-2 minutter pr. øje og øjenlægen kan vurdere billederne straks efter.

Denne undersøgelse bruges til at vurdere øjnenes synsfelt og dermed orienteringssynet. Undersøgelsen anvendes ved mistanke og kontrol af grøn stær samt ved nervesygdomme, der påvirker øjets synsnerve. Undersøgelsen varer ca. 5-10 minutter og foregår på følgende måde: Et øje undersøges af gangen, hvorfor det andet øje tildækkes. Du placeres foran et kuppelformet apparat og skal fokusere på et lyspunkt. Efterfølgende tændes små lyspletter i periferien med forskellig intensitet. Du skal så trykke på en kontakt, hver gang du fornemmer et lys i periferien, imens du hele tiden fokuserer på det centrale lys. Undersøgelsen kræver lidt tilvænning, hvorfor den ofte gentages de første gange. 

Denne undersøgelse benyttes forud for grå stær operationer og har til formål at opmåle øjets dimensioner og optiske egenskaber. Herved kan udregnes hvilken styrke kunstlinse, der skal indopereres for at opnå størst mulig brillefrihed. Undersøgelsen tager 1-2 minutter pr. øje.